Ansvarlighedsstrategi

Nedenfor kan du læse om de punkter, som better apparel arbejder med og/eller er nået i mål med i relation til vores ansvarlighedsstrategi:
better apparel har udarbejdet og udsendt en Code of Conduct samt andre relevante politikker omkring børnearbejde, anti-korruption, kemikalierestriktioner og andet. Disse er kommet underskrevet retur fra leverandørerne. Samtidig er der udarbejdet en on-boarding procedure for nye leverandører.
Alle leverandører har indgivet informationer om, hvor better apparels varer produceres, og der er udarbejdet en procedure i forhold til vedligehold af denne information.
Størstedelen af de leverandører vi bruger skal som minimum have en social audit. Hertil kommer et øget fokus på miljø audits og behovet for mere viden og data fra forsyningsleddet. Samtidig arbejder vi løbende med geopolitiske risikovurderinger.
better apparel er afhængig af kundens krav til materialerne. Vi har dog en leverandørkæde, der muliggør at tilbyde certificerede varer – både inden for økologisk og genanvendt materiale.
Testprogram inkl. kemitest er udarbejdet og implementeret i 2025.
better apparel har haft et tilfredsstillende resultat af medarbejderundersøgelserne.
Vi vil måle på vores Co2e udledning af firmabil og generelt bidrage til at følge Thygesen Textile Groups specificerede reduktionsmål for Co2e udledning.
Vi har fokus på optimering af pakkemateriale og sender anbefalinger ud til vores kunder, så vi følger lovkravene. Vi vil også drøfte emballageforbrug med relevante kunder, for at minimerer dette.
Vi vil bidrage til reduktion og sortering af husaffald i virksomheden. Samtidig vil vi måle på emballageforbrug og samle dette i en årlig indberetning fra 2025 og frem.
2025 er året, hvor vi går i gang med forberedelser til det digitale produkt pas. Første opgave er overblik over forsyningskæden – så langt tilbage vi kan komme.
Vi vil løbende på vores hjemmeside opdatere vores kommunikation omkring ansvarlighed.
Vi vil samarbejde med vores kunder om levering af ESG data til dem, ligesom vi vil levere input til bæredygtighedsrapport i årsregnskabet.
Vi vil måle på inbound transportudledning inden 2027.
Vi vil definere ønsket data vedr. udledninger fra de største af vores eksterne leverandører og måle på udledning i forhold til produkter (inden 2030).