Vores samarbejdspartnere

For os er det utroligt vigtigt at have det allerbedste forhold til vores samarbejdspartnere.

Det er samtidig vigtigt, at vores samarbejdspartnere deler nogle af de samme værdier, som vi hver dag bestræber os på at efterleve.

  • Har du brug for en private label partner?
  • Mangler du en stærk distributionspartner for dine bæredygtige tekstilprodukter?
  • Er du interesseret i at blive forhandler af ét eller flere af vores produkter?
  • Eller har du brug for en solid rådgivnings- eller investeringspartner?

– Så kontakt os endelig for en uforpligtende snak.

Nedenfor finder du udtalelser fra nogle af vores samarbejdspartnere.

“For GOYOGI er det starten på en spændende og fantastisk rejse at blive partner i TTG-koncernen.

Med vores kendskab til yogamarkedet og kunderne og TTG’s professionalisme samt købmandskab, så tror vi på, at vi kan nå nye højder for vores virksomhed. Og vi tænker STORT sammen. Vi ønsker at blive den førende leverandør i vores segment og gøre GOYOGI til et internationalt yoga brand. Vi kan lykkes med det, fordi vi deler ambitioner og handlekraft og ikke mindst værner om værdier som ærlighed, mod og bæredygtig udvikling”.

Jannie Kongsfelt, CEO & Partner
GOYOGI

“Online Textile Solutions A/S er en del af Thygesen Textile Group familien. En koncern med sunde værdier, hvor der arbejdes tæt sammen på tværs af selskaber og afdelinger.

For Online Textile Solutions A/S er samarbejdet med Thygesen gruppen af høj strategisk vigtighed. Det giver virksomheden helt unikke muligheder og muskler i forhold til produktion, logistik og finansiering, og Online Textile Solutions kan dermed tilbyde de bedste løsninger for virksomhedens kunder og partnere”.

Niklas Linnebjerg, CEO & Partner
Online Textile Solutions

“Der er forretnings-partnerskaber og personlige partnerskaber. For INNFLOW’s vedkommende har vi begge partnerskaber med Thygesen familien.

På forretningsdelen er Thygesen familien en utrolig god sparringspartner. De er meget åbne og lyttende for nye udviklingsmuligheder.
Som partner får vi altid lov til at stå på egne ben, men har vi brug for hjælp, er Thygesen familien altid klar med et godt råd.

– Og så er der det personlige partnerskab. Thygesen familien investerer i mennesker, og det mærker vi hver dag som partnere. Deres oprigtige omsorg for den enkelte person og måden, de behandler alle medarbejdere/partnere på, er fantastisk.

Du kan altid regne med Thygesen familien som din ven. – Mere klart kan det nok ikke beskrives.”

Henrik Fugl, CEO & Partner
INNFLOW

“Since 2001 when the cooperation between MÜLLER TEXTIL and Thygesen Textile Group started, we as Müller Family have enjoyed and appreciated a fantastic and successful textile journey together with our friends from TTG in Denmark.

Together we have always focused on the long-term development of the company in order to build a worldwide market leader specialized on technical textiles. We were able to combine the extensive experience and expertise of both companies in order to create a real win-win situation.

We are very grateful for our successful collaboration with the Thygesen family”.

Stefan Müller, President & CEO
Frank Müller, President & CEO

MÜLLER TEXTIL GmbH

“Hos SUSTINANDFRIENDS sætter vi stor pris på at være en del af Thygesen Textile Group. En gruppe med en stærk familieånd, som kommer til udtryk i deres professionelle virke, der er bygget på et fundament af sammenhold og støtte.

Gruppen har mange års erfaring inden for branchen, og det er altid muligt at trække på for deres stærke ekspertise. Som partner har vi friheden til at forfølge vores mål og drømme samtidig med at have en stærk gruppe bag os.

Thygesen Textile Group har gjort det muligt at opnå hurtig vækst med et bagland, der sikrer kvalitet, sikkerhed og service for vores kunder.

Deres holdånd og altid fokus på medarbejdertrivsel prioriteres højt og mærkes tydeligt. Netop de stærke værdier er vigtige for os hos SUSTINANDFRIENDS og gør, at samarbejdet fungerer upåklageligt”.

Sanne Enevoldsen, CEO & Partner
SUSTINANDFRIENDS

Menu